Mand sigtet for at forårsage markbrand i Gevninge

En mand er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven for at have forårsaget en større markbrand i Gevninge mandag.

Et bål med haveaffald var årsag til en stor markbrand i Gevninge ved Roskilde i Lejre Kommune mandag.

Markbranden bredte sig hurtigt og i sådan et omfang, at flere beboere i området måtte evakueres, mens beredskabet kæmpede med at få bugt med flammerne.

I forbindelse med branden har Midt- og Vestsjællands Politi sigtet en mand for overtrædelse af beredskabsloven om uforsigtighed med ild. Manden havde gang i et bål med haveaffald, som var kommet ud af kontrol og havde spredt sig til marken

Det fremgår af politikredsens døgnrapport.

Den sigtede mand erkender at have mistet kontrollen over bålet, som han havde forsøgt at slukke uden held.

Siden bredte markbranden sig til et areal på omkring 500 kvadratmeter ifølge Midt- og Vestsjællands Politi.  Ilden udviklede sig i vestlig retning ind mod parcelhuse i nærheden.

Det fik politiet til at iværksatte en evakuering af beboerne af de huse på Tranehalsen, der støder op til marken.

Ingen personer kom til skade ved markbranden, og efter en halv times slukningsarbejde kunne beboere i området igen vende tilbage til deres hjem, da branden her var kommet under kontrol.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik