Mand sigtet efter trafikulykke: 39-årig kvinde i livsfare

En 39-årig kvinde fra Lynge i Nordsjælland er fortsat i livsfare efter en trafikulykke på motortrafikvejen ved Hillerød lørdag aften.

Det oplyser Nordsjællands Politi søndag til TV 2 Lorry. 

- Hendes tilstand er fortsat meget kritisk. Tilstanden er uændret i forhold til i går aftes, og det er meget alvorligt, siger vagtchef Anders Schütt til TV 2 Lorry. 

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Kvinden pådrog sig et hovedtraume i ulykken, der involverede to biler med to personer i hver. 

En 50-årig mand fra Taastrup er efter ulykken blevet sigtet for spirituskørsel. Manden var fører af den bil, der kørte ind i den kvindelige bilist og hendes 48-årige mandlige passagerer.  

- Vi har en mistanke om, at han var påvirket af spritus. Vi har sigtet ham for spirituskørsel og har udtaget en blodprøve, siger vagtchef Anders Schütt til TV 2 Lorry. 

Blodprøven skal nu analyseres, hvorefter politiet vil tage stilling til resultatet. 

Bil var i den forkerte kørebane

Den 50-årige mand kørte mod syd på motortrafikvejen, men mandens køretøj var delvist ovre i den nordgående kørebane, hvor kvinden kørte, da sammenstødet fandt sted, oplyser vagtchefen.

Politiet oplyste lørdag aften, at bilerne var kørt mere eller mindre frontalt ind i hinanden med relativt høj hastighed.

Ulykken skete 300-400 meter syd fra tilkørslen til Herredsvejen, der krydser motortrafikvejen.

Ud over den mandlige fører, der nu sigtet for spirituskørsel, var der der også en 38-årig polsk mand i den bil, som politiet mener forårsagede ulykken. 

Ingen af tre mænd, der var involveret i trafikulykken, er kommet alvorligt til skade. 

- De er blevet skadestuebehandlet, mens deres tilskadekomst er ikke alvorlig, siger vagtchef Anders Schütt til TV 2 Lorry. 

Ulykken på trafikmotorvejen blev anmeldt klokken 18.29. Vejen blev efterfølgende afspærret i omkring fire timer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik