Mand sigtes for at afpresse 75 personer med bandetrusler

Fredag vil en mand blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Helsingør. Han er sigtet for afpresning.

Nordsjællands Politi mistænker en mand for at have afpresset omkring 75 personer i området omkring Kokkedal mellem 27. juli og 3. august.

Den sigtede bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Helsingør fredag formiddag, oplyser anklageren i sagen, Ken Jørgensen. 

Ifølge sigtelsen ringede manden sine ofre op og truede med, at personer fra bandemiljøet ville komme efter dem, hvis de ikke udleverede forskellige pengebeløb.

Der er tale om beløb på mellem 3000 og 8000 kroner. 

Uvist om nogen betalte ham

Ifølge anklageren er det endnu uvist, om nogen har betalt den sigtede de penge, han bad om.

- Det er vi i gang med at efterforske nu, lyder det.

Politiet har mistanke om, at flere personer har været involveret i afpresningen.

Anklagemyndigheden vil bede dommeren om at lukke dørene til grundlovsforhøret, så offentligheden ikke får kendskab til detaljerne i politiets efterforskning. /ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik