Mand reddet i Dyrehaven - sad fast i mudderpøl

Beredskabet blev onsdag kaldt ud til en mand, der sad fast i mudderet i Dyrehaven.

Onsdag kom en ung mand på dybt vand.

Beredskabet blev sendt afsted til Dyrehaven, hvor en mand sad fast med mudder til livet.

quote Han var ikke helt stolt af situationen.

Rasmus Storgaard, beredsskabschef ved Beredskab Øst

Det var uvist, hvorvidt manden var i fare.

- Da vi kom sad manden bogstavelig talt fast med mudder til livet. Hans ben var godt trætte, og han havde i et stykke tid selv prøvet at komme op, siger beredsskabschef, Rasmus Storgaard.

- Han var ikke helt stolt af situationen, siger han.

Da Beredskab Øst kom frem, kunne de konstatere, at manden af ukendte årsager ikke kunne komme fri af mudderet.

Beredskabet brugte paller til at få fast grund under fødderne - og for at undgå mudrede støvler - og til sidst lykkedes det for de faglærte at få hevet manden op.

Det viste sig ikke at være en alvorlig sag, men manden måtte dog et smut hjem i bad efter redningen.

Beredskab Øst har før fået opkald med heste, der sad fast i mudderet, men så vidt Rasmus Storgaard kan huske, er det første gang, at en mand sidder fast i Dyrehaven.

 
 
Foto: alarm112danmark.dk
 
 
Foto: alarm112danmark.dk
 
 
Foto: alarm112danmark.dk
 
 
Foto: alarm112danmark.dk
 
 
Foto: alarm112danmark.dk
 
 
Foto: alarm112danmark.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik