Teenager ramt af skud i København - en anden teenager er anholdt

Politiet har anholdt en mistænkt i sagen om skyderi på Fensmarksgade på Nørrebro.

Opdatering fredag klokken 06.20:
Den anholdte person, som også er teenager, vil blive sigtet for drabsforsøg, oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Torben Madsen til Ritzau. Skudofferet er uden for livsfare.

Tidligt torsdag aften fandt et skyderi sted i Fensmarksgade på Nørrebro i København, hvor en ung teenager blev ramt af skud.

- Hans tilstand er stabil, og han er uden for livsfare, siger Jesper Beuschel, vicepolitiinspektør, Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

Københavns Politi har efterfølgende anholdt en anden yngre teenager, som man mistænker for at stå bag skyderiet.

I løbet af aftenen har man foretaget afhøringer af både den forurettede og den anholdte samtidig med, at man har foretaget undersøgelser på stedet og afhørt vidner.

- Det er stadig ret tidligt i efterforskningen, men vi ved nok til at kunne fremstille den mistænkte i grundlovsforhør fredag, siger Jesper Beuschel til TV 2 Lorry.

Han vil ikke oplyse alder på hverken den forurettede eller den anholdte.

Natten til fredag oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Torben Madsen til Ritzau, at den anholdte teenager vil blive sigtet for drabsforsøg.

- Han vil blive fremstillet i dommervagten fredag. Sigtelsen lyder på drabsforsøg.

Politiet modtog meldingen om episoden klokken 18.15, da man fik at vide, at en dreng var blevet ramt af et skud. Der var ingen, som anmeldte selve skyderiet, skriver Ritzau.

Billeder fra Nørrebro torsdag aften viste, at Fensmarksgade var afspærret mellem Jagtvej og Stevnsgade.

Skyderi i Københavns Nordvestkvarter
Skyderi i Københavns Nordvestkvarter
Foto: Mathias Øgendahl / presse-fotos.dk

Politiet massivt tilstede i Nordvest

Næsten simultant skete det, som man i første omgang også troede var et skyderi i Københavns Nordvestkvarter.

Her fik politiet klokken 18.10 en anmeldelse om, at der var blevet skudt fra et køretøj på Frederiksborgvej. Senere torsdag aften var der ikke meldinger om, at nogen skulle være ramt i forbindelse med skudepisoden, hvor der ifølge vagtchefen blev affyret "et par skud".

Københavns politi afviser, at de to skyderier torsdag aften har en relation til hinanden.

- Efter fund af nogle effekter i området, kan vi sige, at det, som der er sket i Nordvestkvarteret, er, at der har lydt nogle brag, som nogle har opfattet som et skyderi, men som vi ikke anser for at have været til fare for mennesker og ting, siger Jesper Beuschel meget fåmælt om episoden i Nordvest til TV 2 Lorry.

Politiet har ellers været massivt til stede og området ved Bisiddervej og Frederiksborgvej var afspærret.

Skyderi i Københavns Nordvestkvarter
Skyderi i Københavns Nordvestkvarter
Foto: Mathias Øgendahl / presse-fotos.dk
Skyderi i Københavns Nordvestkvarter
Skyderi i Københavns Nordvestkvarter
Foto: Mathias Øgendahl / presse-fotos.dk
Skyderi i Københavns Nordvestkvarter
Skyderi i Københavns Nordvestkvarter
Foto: Mathias Øgendahl / presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik