Mand overfaldet i butik: Politiet søger vidner

En 46-årig mand blev overfaldet i en butik ved Søborg Torv. Politiet mener, at gerningsmændene skal søges i rocker- og bandemiljøet.

Københavns Vestegns Politi efterforsker et voldeligt overfald på en 46-årig mand ved Søborg Torv i dag ved kl. 13-tiden.

Ved episoden blev en 46-årig mand overfaldet i en butik ved Søborg Torv af en gruppe mænd, som derefter stak af.

Ofret blev kørt til hospitalet og behandlet for sine skader, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

- Voldsmændene gik meget målrettet efter ofret, og vi arbejder i øjeblikket ud fra, at motiv og gerningsmænd skal søges i rocker- og bandemiljøet, men det må efterforskningen endeligt afdække, siger politikommissær Søren Puggaard Enevoldsen.

- Lige nu er vi på et tidligt stadie i vores undersøgelser, men vi hører gerne fra vidner, som måtte have set noget usædvanligt ved Søborg Torv ved 13-tiden i dag, siger han.

Politikommissæren kommenterer ikke sagen yderligere mandag.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik