Mand onanerede foran teenagepiger på stranden

To unge kvinder blev forulempet af en blotter på Solrød Strand.

To unge piger på 18 og 19 år fra henholdsvis Solrød Strand og Frederiksberg var torsdag eftermiddag en tur på Solrød Strand for at nyde det gode sommervejr.

Den gode stemning blev dog ødelagt, da pigerne blev blufærdighedskrænket af en en mandlig blotter.

Manden var indledningsvist kommet gående i strandkanten og var kort efter passage af de unge kvinder gået op i et sivområde, hvor han begyndte at onanere, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Asiatisk af udseende

Da kvinderne kom hjem fra stranden, fortalte de om hændelsen til den enes pårørende, som så anmeldte sagen til politiet. 

Kvinderne beskriver manden som: Mand, asiatisk af udseende, 30-35 år og170-175 centimeter høj. Han havde spinkelt kropsbygning, brun hudfarve og sort mellemlangt hår. Han var iført en sort Adidas-trøje og mørke shorts.

Episoden fandt ifølge politiet sted mellem klokken 13 og klokken 14.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik