Mand og kvinde døde af svineinfluenza

Endnu to danskere er døde af svineinfluenza. Den første kvinde er nu død af sygdommen. Begge ofre var kronisk syge, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Svineinfluenzaen har krævet det første kvindelige offer i
Danmark. En kvinde døde 13. november af sygdommen på Gentofte
Hospital, oplyser Sundhedsstyrelsen.
Kvinden var i forvejen kronisk syg og dermed i den særlige
risikogruppe, som sundhedsmyndighederne holder særligt øje med.
Samtidig oplyser styrelsen, at endnu en mand er død af
svineinfluenzaen. Han var i 60'erne, også kronisk syg og indlagt
på Glostrup Hospital. Han døde 23. november.
Fredag offentliggjorde Sundhedsstyrelsen, at to danskere var
døde af sygdommen. Svineinfluenza har nu krævet seks danske
ofre. De fem er døde i Danmark, mens en lastbilchauffør døde i
forbindelse med en transport i Norge.
I alt 200.000 danskere menes indtil nu at have været ramt af
influenzaen.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik