Mand mister livet i ulykke på motorvej

To ulykker efter hinanden skabte kaos på Sydmotorvejen. Den er nu åben igen i sydgående retning.

En voldsom ulykke på Sydmotorvejen ved København kostede torsdag eftermiddag en mand livet, mens to andre blev alvorligt kvæstet.

- De er dog udenfor livsfare, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Hockerup, til Ritzau.

Der var egentlig tale om to ulykker i det nordlige spor omkring afkørslen til Herfølge, hvor en lastbil punkterede.

En personbil kørte ind i den punkterede lastbil, og en person er bragt til sygehuset.

- Med vedkommende slap med knubs, siger vagtchefen.

Uheldet skabte en lang kø på motorvejen.

- Bagest i køen holder en personbil bag en lastbil, forklarer Martin Hockerup.

- Føreren på en skraldebil overser, at bilerne foran holder stille og kører op bag i personbilen, som bliver skubbet ind i lastbilen, fortsætter han.

I personbilen mistede føreren livet, mens en passager kom alvorligt til skade.

Ved påkørslen væltede skraldebilen, hvis fører også er alvorligt kvæstet.

Efter ulykken afspærrede politiet motorvejen i begge retninger, hvilket har skabt lange køer.

- Men vi har nu åbnet i sydgående retning, siger vagtchefen, der ikke ved, hvornår det nordlige spor kan åbnes.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik