Foto: Brian Bergmann / Scanpix

Mand med machete stopper metro

Politiet rykkede torsdag til Lindevang metrostation, hvor en 53-årig mand med en lang kniv stod.

"Metroen standser i øjeblikket ikke på Lindevang Station." Sådan lød meldingen metroens kommunikatationsteam torsdag eftermiddag. 

Politiet havde nemlig bedt metroen om ikke at standse, så de kunne fange en mand på stationen. 

Læs også Efter skyderier: Politiet forlænger og udvider visitationszone

- Manden stod med en machete på metroperronen. Togene var standset, så vi kunne få styr på ham, siger Henrik Moll, der er vagtchef ved Københavns Politi. 

Manden har ifølge politiet ikke truet nogen, men blot stået på perronen med kniven i hånden. Manden er nu anholdt. 

Togene standser nu igen ved Lindevang Station. 

Læs også Trimaran kæntret: Helikopter finder sejler i vandet