Mand løsladt for overfald på Teknisk Skole

22-årigs forklaring om flugtbil fra knivoverfald fik politiet til at slippe ham fri.

Københavns Politi har af egen drift valgt at løslade en 22-årig mand i forbindelse med sagen om et knivoverfald ved Teknisk Skole i København mandag morgen.

Læs også: To fra bandemiljøet er anholdt....

I første omgang gik politiet efter at få manden fængslet, men efter at have hørt hans forklaring, har politiet valgt at løslade ham.

- Han er kommet med en forklaring om den bil, som er blevet brugt til flugten, og den kan vi ikke umiddelbart modbevise. Derfor har vi valgt at løslade ham, fortæller politikommissær Knud Hvass fra Københavns Politi.

Ved overfaldet blev en 22-årig mand overfaldet af en gruppe maskerede mænd. Han blev slået med køller og stukket ni gange med en kniv. En mand er allerede fængslet i sagen.

- Vi tror, der var tre eller måske fire gerningsmænd, fortæller Knud Hvass.

Manden, der fredag blev løsladt, har tilknytning til den nye københavnerbande LTF, som står for Loyal To Familia.

En anden mand på 30 år med tilknytning til samme bande blev fredag varetægtsfængslet i en anden sag om knivstikkeri.

Knivstikkeriet fandt sted fredag aften i sidste uge på Frederiksborgvej nær ved Teknisk Skole. I den forbindelse blev to mænd hevet ud af en bil og stukket med kniv.

Ud over den 30-årige sidder tre mænd fængslet for det overfald.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik