Mand lagde sig til at sove på taget af faldefærdig bygning

En nabo slog alarm, da han så en mand ligge og sove på taget af en gammel, nedrivningsklar skole.

Varmen steg tilsyneladende en 22-årig mand til hovedet natten til søndag.

Ud på morgenen modtog Midt- og Vestsjællands Politi et opkald fra en bekymret nabo, der havde observeret den 22-årige ligge og sove på taget af den gamle slagteriskole på Køgevej i Roskilde.

Der var tale om faldefærdige og nedrivningsklare bygninger, og da manden lå på taget i omtrent fjerde sals højde, tog politiet ingen chancer.

De bad derfor det lokale beredskab om hjælp til at få manden ned fra taget, og en stigevogn blev sendt frem til stedet.

Her lykkedes det at få manden vækket og reddet ned fra taget, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Hvorfor og hvordan manden var endt på taget, melder historien ikke noget om.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik