Mand kræves fængslet for erhvervsspionage i Nordsjælland

En sag om erhvervsspionage er så følsom, at anklagemyndigheden vil bede om dobbeltlukkede døre ved retsmøde.

Politiet i Nordsjælland er kommet på sporet af en usædvanlig sag.

En mand er blevet anholdt og sigtet for erhvervsspionage, oplyser anklager Thomas Raaberg-Møller.

I et retsmøde i Helsingør vil anklageren tirsdag eftermiddag kræve manden varetægtsfængslet.

Mere ønsker han imidlertid ikke at fortælle. Sagen er nemlig så følsom, at anklageren ved retsmødets start vil bede dommeren om såkaldt dobbeltlukkede døre.

Det betyder, at end ikke sigtelsen vil blive offentliggjort.

Dog oplyser Retten i Helsingør, at sagen drejer sig om straffelovens § 299a, som henviser til markedsføringslovens § 19. Denne paragraf handler om videregivelse af forretningshemmeligheder.

Paragraf 299a har en strafferamme på op til seks års fængsel.

Til Ekstra Bladet fortæller politikommissær Kjeld Olesen, at manden blev anholdt klokken 05.30 tirsdag morgen, og at han efterfølgende er blevet afhørt på politigården i Helsingør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik