Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Mand knivstukket i Valbyparken

En mand er her til aften blevet stukket i benet med en kniv. Politiet er foreløbig på bar bund.

Københavns Politi er tirsdag aften rykket ud til et knivstikker ved Valbyparken.

Ifølge Henrik Brix, vagtchef ved Københavns Politi, har en mand anmeldt, at han er blevet stukket i benet med en kniv.

- Han har et hul i benet, siger Henrik Brix til TV 2 Lorry.

Han oplyser, at manden er blevet kørt til hospitalet, og at han ikke er i livsfare.

Læs også Tips om Bakken-knivstikkeri fældede formodet gerningsmand: "Det er guld værd"

På bar bund

Politiet har endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med knivstikkeriet, der skulle være fundet sted ved en grus-parkeringsplads for enden af Tudsemindevej kort før kokken 19.

- Vi er på bar bund lige nu. Vi har ingen vidner, og vi har heller ikke fået afhørt manden endnu. Han skal først lige lappes sammen, siger Henrik Brix.

Politihunde afsøger i øjeblikket gerningsstedet for tekniske spor, oplyser vagtchefen.