Mand indlagt efter mulig påsat brand i arresthus

Der har været ild i arresthus i Helsingør natten til onsdag. En person er til observation for røgforgiftning.

Natten til onsdag har der været ild i arresthuset i Helsingør.

En indsat blev efterfølgende blevet indlagt til observation for røgforgiftning. Han er uden for livsfare og er nu blevet udskrevet, oplyser Nordsjællands Politi.

Se flere billeder fra Local Eyes her. 

- Vi er lige nu i gang med at undersøge, hvordan branden er opstået. Et godt bud vil da være, at den er påsat, siger vagtchef Michael Hansen fra Nordsjællands Politi. 

Ifølge Ekstra Bladet har der været en del postyr omkring arresten. Der blev blandt andet tilkaldt ambulancer og en lægehelikopter. Mere vil Nordsjællands Politi ikke sige. 

- Vi evakuerede selvfølgelig med det samme. Men hvordan vi gør det, vil jeg ikke komme nærmere ind på. 

- Gerningsstedet er spærret af, og så undersøger vi det, når vi har tid, siger vagthavende Palle Jørgensen til TV 2 Lorry. 

Det har været en travl morgen, og derfor kan der gå tid, før politiet kan klarlægge præcis, hvordan branden er opstået. Dog kan Nordsjællands Politi oplyse, at branden er opstået i en celle. 

 
 
Foto: Local Eyes

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik