En mand er sent lørdag eftermiddag blevet fundet i en bil i nærheden af Søborg med knivstik i halsen
Det oplyser vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi, Kim Svenningsen.
- Klokken 17.11 får vi en anmeldelse om, at en mand er stukket i halsen, og at han sidder i en bil på motorring 3 ved afkørsel 18 ved Søborg, fortæller han.
Manden er nu blevet kørt på skadestuen og er umiddelbart uden for livsfare.
De nærmere omstændigheder omkring sagen undersøges af politiet.
- Vi arbejder på det ude på stedet. Indtil videre kan vi ikke sige noget om det, lyder det fra Kim Svenningsen.