Mand fundet død i Politigårdens fængsel

En 32-årig serber, der er tiltalt i en stor narkosag, er fundet død i sin celle. Dødsårsagen kendes ikke.

En mand, der sad varetægtsfængslet, er onsdag fundet død i Politigårdens fængsel.

Det bekræfter Københavns Politi over for Ritzau.

- Jeg kan bekræfte, at en arrestant er fundet død i fængslet, siger Aron Newmann, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi. 

- Vi kender ikke dødsårsagen. Den skal en obduktion fastslå, siger efterforskningslederen.

Ifølge Ritzaus oplysninger er der tale om en 32-årig serbisk mand, der var tiltalt i en stor narkosag. Han var desuden sigtet for drab. 

Mandens forsvarer bekræfter, at det er hans klient, der er død.

- Jeg kan bekræfte, at det er min klient, der er død. De foreløbige meldinger lyder på, at dødsårsagen er epilepsi, men dødsårsagen skal fastlås ved en obduktion, siger forsvareren, Martin Leth Hansen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik