00:20

1 af 2

Mand fundet død i nordsjællandsk skov - flere anholdt

Politiet er onsdag aften massivt til stede i Vinderød skov, hvor en yngre mand er fundet død.

En mand i slutningen af 20'erne er onsdag fundet død i Vinderød skov ved Frederiksværk.

Det oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

- Jeg kan bekræfte, at en mand er fundet død, og nu arbejder vi på flere vinkler, og vi er på flere adresser, siger efterforskningsleder Henrik Gunst klokken til TV 2 Lorry.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Han fortæller, at sagen behandles som et 'mistænkeligt dødsfald', og at politiet onsdag aften har anholdt minimum syv personer ved Vinderød Enghavevej.

Læs også: Kvinde fundet myrdet i hus - forbindes med død mand i skov

- De bliver fundet på en adresse, der har tilknytning til ham, der er fundet ude i skoven, siger Henrik Gunst til TV 2 Lorry.

00:25

Her bliver to af de anholdte mænd ført væk af politiet. 

Luk video

Han fortæller, at personerne primært er anholdt, så politiet kan få en forklaring fra dem. De er altså ikke nødvendigvis mistænkt for en forbrydelse.

Klokken 21 onsdag aften er efterforskningslederen stadig meget fåmælt, når det gælder spørgsmålet, hvad der er sket.

- Måske er det en tragedie, måske er det noget, der er meget værre, siger Henrik Gunst til TV 2 Lorry. 

Politiet har identificeret den afdøde mand.

- Vi ved godt, hvem han er, siger efterforskningslederen, der fortæller, at den døde mand er ikke dansk statsborger. 

Politiet er onsdag aften massivt til stede i Vinderød skov, hvor et område er blevet afspærret, mens politiets kriminalteknikere arbejder på stedet i DNA-dragter.

Politiet fik en anmeldelse om den døde mand ved 16-tiden onsdag eftermiddag.