Mand fra Køge får ti års fængsel for våben og stoffer

En 37-årig rocker er onsdag ved Retten i Glostrup blevet idømt 10 års fængsel for besiddelse af 11,6 kilo amfetamin og besiddelse af våben og ammunition.

Manden blev anholdt, da politiet 11. december sidste år ransagede et lagerhotel i Herlev. I et opbevaringsrum fandt betjentene 11,6 kilo amfetamin, 157 joint, en Smith & Wesson revolver med ammunition, en skarpladt Taurus pistol og 120 patroner.

På mandens bopæl i København fandt politiet yderligere 21 gram amfetamin, fire gram kokain og knap 100 gram hash.

Ifølge politiet er den 37-årige en ledende figur i en rockerklub i Køge. Sjællandske Medier har tidligere skrevet, at det skulle dreje sig om Hells Angels-supporterne Norteños.

I retten erklærede manden sig skyldig, men valgte at tænke over, om han vil anke straffen til landsretten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik