Mand fra Greve skal i fængsel for fiktiv sexdate med 13-årig

En 31-årig mand fra Greve skal bag tremmer, efter han aftalte med en 13-årig, at de skulle mødes og have sex. Men pigen var fiktiv, og nu er manden dømt.

Mandag blev en 31-årig mand idømt en fængselsstraf på et år og syv måneders fængsel for to grove lovovertrædelser, der handler om sex og forsøg på sex med mindreårige.

quote Jeg er jo glad for, at retten har været enig med os i, at der var bevis for, at han ville have samleje med en mindreårig

Jesper Holm, anklager

Det oplyser anklager Jesper Holm til Ritzau.

TV3-programmet "Børnelokkerne" har spillet et stor rolle i den ene del af sagen, der handler om forsøg på samleje med en mindreårig.

Programmet havde oprettet en falsk profil på internettet, hvor de udgav sig for at være en 13-årig pige. Manden og den fiktive pige aftalte, at de skulle mødes ved Amager Strandpark, hvor de skulle dyrke sex. 

Selvom der var tale om en fiktiv mindreårig, mente retten, at manden skulle dømmes for forsøg på samleje med en mindreårig.

- Jeg er jo glad for, at retten har været enig med os i, at der var bevis for, at han ville have samleje med en mindreårig, siger Jesper Holm til Ritzau.

Forud for mødet, der fandt sted i august 2016, havde manden skrevet en lang række stødende beskeder til den opdigtede 13-årige.

Manden var blandt andet interesseret i at kende størrelsen på pigens bh, ligesom han var meget direkte i sine formuleringer om, hvad han ville sammen med pigen, hvis de en dag mødtes.

Blev også dømt for voldtægt

Det var dog ikke kun opdigtede piger, som den 31-årige mand fra Greve var interesseret i.

quote Jeg er glad for, at retten troede mere på den unge piges forklaring og tilsidesatte hans forklaring

Jesper Holm, anklager

I 2016 blev en 15-årig pige voldtaget i mandens lejlighed i Greve. Her sagde pigen tli manden, at hun ikke ville have samleje med ham, men det respekterede han ikke. 

Hun forsøgte herefter at skubbe ham væk, men den dømte fastholdt hende, rev trusserne af hende og voldtog hende.

- Jeg er glad for, at retten troede mere på den unge piges forklaring og tilsidesatte hans forklaring, siger anklager Jesper Holm.

Den 31-årige ankede dommen på stedet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik