En dommer i Københavns Dommervagt har varetægtsfængslet en 25-årig mand, der lørdag slog en anden mand flere gange i hovedet med en caféstol, skriver Ritzau.
Manden griber en stol og slår den anden i hovedet med den et antal gange.
Volden skete, da en 45-årig mand forsøgte at lægge sig imellem og mane til besindighed, da den 25-årige overfusede en kvinde på gaden.
- Manden griber en stol og slår den anden i hovedet med den et antal gange, sagde René Nicolai Jensen, der er central efterforskningsleder hos Københavns Politi til Ritzau.
Ofret, der er en 45-årig mand, har fået alvorlige skader i hovedet.
Den 25-årige er blevet fængslet i 15 dage. Sigtelsen lyder på grov vold, fordi manden har brugt stolen som en slags våben.