Mand fastklemt i soloulykke på Frederiksberg

Der har torsdag morgen været en voldsom soloulykke på Falkoner Allé ved Frederiksberg Centret. Vejen har været lukket i de tidlige morgentimer, men er klokken 7.10 åben igen.

Meget høj fart var formentlig årsagen til en voldsom soloulykke på Frederiksberg i de tidlige morgentimer, oplyser Københavns Politi.

- En mand er kørt ind i et bus-læskur med så høj fart, at motorblokken ryger ud på vejen. Det tyder på, han må have kørt med høj fart, siger vagtchef Henrik Svejstrup til TV 2 Lorry.

Ulykken skete klokken 04.43 på Falkoner Allé foran Frederiksberg Centret.

Bilisten var efter ulykken fastklemt, og taget måtte derfor klippes af, for at få manden ud.

- Han har brækket ankel og næse - formentlig fordi han har slået hovedet ned i rattet, siger vagtchef Henrik Svejstrup.

Trafikken på Falkoner Allé har været spærret, mens redningsfolk har arbejdet på stedet, men klokken 7.10 er der igen åben for trafik i begge retninger.

Der er blevet foretaget en blodprøvet, men endnu er der intet der indikerer, at han skulle have være påvirket, oplyser vagtchefen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik