Mand fængslet for voldtægt og gidseltagning i tre dage

En kvinde flygtede ifølge eget udsagn fra en mand, der i tre dage havde holdt hende som gidsel i Valby.

En mand midt i 30'erne er fredag ved Retten på Frederiksberg blevet varetægtsfængslet i 26 dage for gentagne tilfælde af grov vold og en voldtægt, mens han holdt en kvinde indespærret i en lejlighed i tre dage, oplyser Københavns Politi.

Kvinden, der er omkring 20 år, flygtede fra manden og lejligheden i Valby torsdag og slog alarm. Manden blev derefter anholdt klokken 15.

- Sigtelsen lyder på, at han har spærret hende inde i en lejlighed i tre dage, hvor han har udøvet grov vold ved spark, slag og kvælertag og voldtægt af kvinden, siger anklagerfuldmægtig Mariam Khalil til Ritzau.

Om forholdet mellem manden og kvinden oplyser anklageren, at "de kender hinanden".

Manden blev fængslet ved et grundlovsforhør for lukkede døre, men inden dørene blev lukket, nægtede han sig skyldig, oplyser anklageren.

Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til at protestere over varetægtsfængslingen ved at kære.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik