Mand fængslet for knivstik under familieopgør

Et familieopgør endte med knivstikkeri i Frederiksværk. En 50-årig mand er fængslet på psykiatrisk afdeling.

Et familieopgør i en lejlighed i Frederiksværk endte lørdag aften dramatisk, da en 68-årig mand blev stukket flere gange med kniv.

 

Søndag blev en 50-årig mand i et grundlovsforhør for lukkede døre fængslet frem til 4. juni.

 

Han skal dog ikke tilbringe tiden i et arresthus, men i såkaldt surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling, oplyser Nordsjællands Politi.

 

Offeret blev stukket i både brystet og ryggen, og han blev efter knivstikkeriet fløjet til Rigshospitalets Traumecenter. Her kunne lægerne dog allerede lørdag aften melde, at han var udenfor livsfare.

 

Nordsjællands Politi ønsker ikke at fortælle, hvordan offeret og den formodede gerningsmand er i familie med hinanden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik