Mand fængslet efter fatalt knivstikkeri under tumult

En mand er blevet fængslet for at have knivdræbt en 31-årig mand i Måløv. Han nægter sig skyldig.

En mand er tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger ved et grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Ifølge Københavns Vestegns Politi er manden er sigtet for at have dræbt en 31-årig mand med kniv i en lejlighed i Måløv ved Ballerup.

Mandag eftermiddag klokken 16:56 fik politiet en anmeldelse om tumult i en lejlighed i boligkvarteret Eskebjerggård.

Da politiet nåede frem kort efter, fandt de den 31-årige mand ramt af knivstik.

Manden havde været i slagsmål med den mandlige beboer i lejligheden.

Den 31-årige døde i nat på Rigshospitalet af sine sår, og de pårørende er blevet underrettet.

Foruden offeret var lejlighedens mandlige beboer, en kvinde og et mindreårigt barn til stede i lejligheden, oplyste politiet mandag aften til TV 2 Lorry.

 

Kendte beboerne 

Ifølge politiet var den 31-årige trængt i lejligheden, og beboerne var nogle, han kendte. Politiet fortalte også, at den 31-årige muligvis var psykisk syg.

Politiet anholdt efterfølgende den mandlige beboer og sigtede ham for drab. Han nægtede sig skyldig ved dagens grundlovsforhør. 

Retsmødet foregik for lukkede døre, og det er derfor ikke muligt at få oplyst, hvad den sigtede  forklarede, og hvad politiet bygger deres mistanke mod ham på.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik