Mand fængslet for bombetrussel i Københavns Lufthavn

En mand er blevet varetægtsfængslet for trusler i Københavns Lufthavn.

En 27-årig palæstinensisk mand er sigtet for at fremsige trusler på arabisk i Københavns Lufthavn søndag aften.

Ifølge en ansat i lufthavnen har manden sagt: "det er bedre, jeg sprænger mig selv i luften".

Det har ifølge Ritzau ført til, at han mandag er blevet varetægtsfængslet i ti dage.

Ifølge den sigtede selv blev han frustreret over at skulle betale 400 kroner ekstra, fordi han ikke havde checket ind online.

Politiets anklager og manden selv har vidt forskellige forklaringer på, hvad der skete ved check-in-skranken.

Truslen fik en medarbejder i lufthavnen til at fortælle den palæstinensiske mand, at han blev nægtet adgang til flyet.

Det fik angiveligt manden til at blive endnu mere rasende, og tre vagter blev nødt til at tilbageholde manden.

Manden nægter sig skyldig.

Han mener ikke, at han var aggressiv og nægter at have udtalt, at han ville sprænge sig selv i luften.

TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Lufthavn, men her udtaler man sig ikke om sagen. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik