Foto: TV2/Lorry

Makabert: Sorte sække ved Nørreport ligner ligposer

Besynderlig happening i København har skabt bekymring - sorte sække ligner ligposer

Syv steder i København har politiet her til morgen været ude for at fjerne noget, der ligner sorte sække fyldt med ligdele.

Plastsækkene er blandt andet fundet ved foden af Den Lille Havfrue og på Nørreport Station.

-Det er pakker, der er pakket ind i plastik, som godt kan ligne noget, der minder om en menneskekrop. Men de er bare fyldt med stofrester, siger Kristian Aaskov, vagtchef ved Københavns Politi  til Ritzaus Bureau.

Dermed er der ikke grund til at ringe 112, hvis man ser en pose mage til lyder det fra politiet, der beder bekymrede borgere om at bruge 114-nummeret.

Poserne har fået påsat mærker fra forskellige lande, der er kendt som "flygtninge-lande".

-Der står "greetings from Sudan, Afghanistan, Somalia" og så videre. Vi har absolut ingen idé om, hvem der står bag. Men vi har sikret dem, så vi skal nok finde ud af, hvem der står bag, lyder det fra den vagtchefen, lyder det fra Kristian Aaskov.

Ifølge Ritzau er det endnu for tidligt for politiet at udtale sig om, hvad konsekvenserne bliver, hvis det lykkes dem at pågribe de folk, der står bag den uhyggelige happening.