Efterlysning afblæst: 13-årig pige fundet

Københavns Politi efterlyste 13-årig pige, som ikke var kommet hjem til aftalt tid.

Foto: Ida Marie Odgaard - Ritzau Scanpix

Københavns Politi efterlyste natten til fredag en kun 13-år gammel pige, som ikke var kommet hjem til aftalt tid.

Pigen, der kommer fra København SV, blev efterlyst med fornavn og billede. Men nu behøver byens borgere ikke længere kigge efter pigen.

Hun er nemlig blevet fundet i god behold.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter ved otte-tiden.

Politiet takker samtidig alle dem, der kiggede efter pigen. 

TV 2 Lorry var tidligere på morgenen i kontakt med vagtchefen ved Københavns Politi. Men han kunne ikke tilføje yderligere oplysninger til sagen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret