Magre ældre er truet på helbredet

Godt halvdelen af de plejekrævende ældre, der bliver indlagt på Frederiksberg Hospital, er undervægtige. På landsplan er 60 pct. af de ældre i hjemmeplejen og på plejecentre fejlernærede. Det skriver Berlingske Tidende. Flere end halvdelen af de ældre patienter samt patienter med f.eks. KOL og skrumpelever, der indlægges på Frederiksberg Hospitals akutafdeling, er voldsomt underernærede. Det viser en undersøgelse fra hospitalet.

I
undersøgelsen har man screenet i alt 1.013 patienter, primært
svage ældre, siden projektets start for otte måneder siden.
Heraf var de 537 i en ernæringsmæssig risikogruppe og 319 fik en
ernærinsplan med hjem, da de blev udskrevet. På landsplan har
undersøgelser vist, at 60 pct. af de ældre i hjemmeplejen eller
på plejecentre er undervægtige, 16 pct. endda meget
undervægtige, mens kun fem-ti pct. var overvægtige. »Og de
overvægtige har både bedre livskvalitet og lever længere end de
undervægtige ældre,« siger seniorforsker, ph.d. Anne Marie Beck,
Danmarks Tekniske Universitet, der forsker i svage ældres
ernæringstilstand. Underernæring medfører bl.a. forringet
modstandskraft og muskelmasse, nedsat funktionsevne, øget
træthed og risiko for depression og gør dermed patienterne endnu
mere plejekrævende for hjemmeplejen eller plejecentrene. Det
erfarer Berlingske Tidende. Projektet på Frederiksberg Hospital,
der blev startet som et toårigt forsøg, efter at Region
Hovedstaden vedtog, at alle, der indlægges, skal have deres
ernæringstilstand undersøgt inden for 24 timer, er allerede
gjort permanent. De patienter, der er i risikogruppen for
fejlernæring, får en detaljeret kostplan med hjem. »Problemet
er, at vi ikke særlig tit har mulighed for at følge patienterne,
når de er udskrevet, og hjemmehjælpen eller plejehjemmet tager
over,« siger ledende klinisk diætist Vibeke Sode, Frederiksberg
Hospital. »Men også dér mangler der ressourcer i form af tid og
hænder. Dertil kommer, at vi fandt ud af, at selv om vi lavede
en kostplan, der skulle kommunikeres videre fra afdelingen til
patientens egen læge, så skete det ikke i halvdelen af
tilfældende, og så er det jo svært for familielægen og
hjemmeplejen at følge ordentligt op. Men det arbejder vi på at
få rettet op på,« siger diætist Stine Kjær, der har screenet
patienterne i undersøgelsen. Problemet med underernærede ældre
er ikke nyt. Velfærdsministeriet har således kastet 100 mio. kr.
ind i kampen for at få de ældre til at spise mere. Men ifølge
Ældresagens direktør, Bjarne Hastrup, viser den nye undersøgelse
blot, at der fortsat er behov for at fokusere på underernærede
og for-småt-spisende ældre. »Tallene er rystende og viser, at
det er et fænomen, man ikke fokuserer tilstrækkeligt på. Man kan
få de ældre til at spise igen, men det kræver for det første, at
de har selskab, og for det andet, at det er lækker mad, der
bliver serveret for dem,« siger direktøren, der opfordrer
landets kommuner til i langt højere grad at se på, hvordan maden
på plejehjem og i hjemmeplejen kan gøres mere appetitlig. De
mange underernærede har fået Frederiksberg Kommune til at
udarbejde en kostpolitik for bl.a. at opspore de patienter med
risiko for fejlernæring, siger diætist Vibeke Sode. »Mange ældre
mennesker vælger at holde op med at spise, og det er en stor og
kompleks opgave at hjælpe dem med at få appetitten igen.
Desværre er det som så meget andet et problem med social
slagside. Hvis man har en god familie eller uddannelse, har man
større sandsynlighed for at have et godt netværk eller
ressourcerne til selv at opsøge et,« mener Vibeke Sode.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik