00:22

Kom med ned i Cisternerne.

Magisk grotte: Kom med ned i Københavns gamle cisterner

Engang tilbage i tiden var den en vigtig beholder til vand. Nu har arkitekten Hiroshi Sambuichi forvandlet den til et magisk underjordisk grotte midt i byen.

Du kan næsten ikke se trappen. Din fod må føle sig fem, når du bevæger dig ned i dybet i Cisternerne.

Når du forsigtig har flyttet fødderne trin for trin, står du til sidst dernede i dybet. Her er der mørkt. 

Lyset fra himlen udenfor kan ikke trænge ind. Du står i en 150 år gammel beholder til drikkevand.

Engang var den livsnerve for byen. I dag er den et magisk sted at opholde sig. 

Med søjler og hvælvinger og vand. Hernede er det som at stå ved en underjordisk sø. Hernede har arkitekten Hiroshi Sambuichi taget rummet i sine hænder og forvandlet det til et til underjordisk tempel med udstillingen 'The Water'.

Han har sat rispapirlamper op, så der lige er en smule lys.

Samtidig har han placeret spejle i rummet, så de lige akkurat fanger de små sprækker af lys, der kommer ind udefra.

Hellig grotte

Du spørger nok dig selv, hvordan du kommer rundt inde i sådan en stor beholder, hvor der er vand overalt.

Men det har Hiroshi Sambuichi også fundet en løsning på.

Han har fået et hold japanske special-håndværkere til at bygge en gangbro af træ, der fører dig sikkert gennem de imponerende rum. 

​Her går du helt tæt på vandet, og når du ser dig omkring, fletter mørke og lys sig ind mellem hinanden. 

Broen, der bærer dig , er bygget efter principper, som kommer fra et godt 1.000 år gammelt tempel.  Her er der noget, som pludselig får sin egen logik. For vandbeholderen, Cisternerne, ligger netop der i Søndermarken, hvor der i bronzealderen var et helligt sted, hvor man tilbad lyset og solen. 

Se en bid af udstillingen i Cisternerne i videoen øverst.

Læs også Det kan du lave i weekenden: Tidsrejse, kunst og ny svømmehal