00:37

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

To mænd stikker af på knallert efter knivstikkeri

En mand er blevet stukket i benet med en kniv på Enghavevej i København. To mænd flygtede på knallert.

Enghavevej i København er tirsdag aften afspærret i begge retninger efter et knivstikkeri ud for nummer 84.

På Twitter skriver Københavns Politi, at en mand er blevet stukket tre gange i benet med en kniv.

Det 18-årige offer er bragt til Rigshospitalets Traumecenter, men han er uden for livsfare.

Efter knivstikkeriet er to formodede gerningsmænd, der var maskerede og iført sort tøj, flygtet på knallert.

Det fremgår ikke i hvilken retning, og det har foreløbig ikke været muligt at få uddybende oplysninger hos politiet.