To mænd sigtes for drab på 29-årig i Ballerup sidste år

En 29-årig mand blev skudt og dræbt i juni 2016. Politiet har nu sigtet to serbiske mænd for drabet.

To serbiske mænd er blevet sigtet for drabet på en 29-årig mand sidste sommer i Grantofteparken i Ballerup.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi, der er ganske ordknappe i sagen.

- Drabssagen kører for lukkede døre og vi har derfor ikke mulighed for at gå i detaljer om sagen, men jeg er rigtig glad for at vi nu har rejste sigtelse i drabssagen fra Ballerup, siger politikommissær Søren Andersen fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Mændene på 32 og 49 år sidder i forvejen varetægtsfængslet i en anden sag, hvor de er tiltalt i forbindelse med 45 kilo kokain, som blandt andet blev fundet i Rødovre.

Det var 17. juni 2016 om aftenen, at den 29-årige mand blev ramt af skud i hovedet og brystet.

Han blev kort efter bragt til Rigshospitalet, men stod ikke til at redde og afgik ved døde få timer senere.

Politiet kan ikke oplyse, hvilken relation de mistænkte gerningsmænd og offeret har haft, eller hvorvidt de har haft en. Kort efter drabet sagde politiet, at der ikke var noget, der tydede på, at drabet var banderelateret. Her oplyste politiet også, at man fik et tocifret antal henvendelser fra borgere i sagen.

Motivet til drabet er også stadig ukendt. 

Gense vores indslag om sagen herunder:

I følge Københavns Vestegns Politi havde gårsdagens drab på en 29-årig familiefar ingen relation til bandekonflikten

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik