Foto: TV2/Lorry

To mænd røver pengetransport

Et væbnet røveri fandt sted i morges mod en pengetransport i Hedehusene.

Røveriet skete ved en Nordea-afdeling på Vesterkøb i Hedehusene. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

To mænd truede personalet i pengetransporten med et oversavet jagtgevær.

Det lykkedes mændene at slippe af sted med et ukendt beløb, siger vagtchef Henrik Andreasen, Københavns Vestegns Politi.