Mænd i gummibåd mistænkt for menneskesmugling

Svensk politi har natten til søndag anholdt to mænd i en gummibåd nord for Helsingborg - den ene mistænkes for menneskesmugling.

To mænd forsøgte natten til søndag at krydse Øresund i en gummibåd.

Kort før klokken 03.00 blev de dog opdaget af den svenske kystvagt i byen Domsten, der ligger cirka 10 kilometer nord for Helsingborg.

Kort tid efter ankom det svenske politi til stedet, hvor de to mænd - den ene med identitetspapirer og den anden uden - blev anholdt.

Det bekræfter politiet i Skåne overfor den svenske avis Aftonbladet.

Begge mænd er nu tilbageholdt af politiet og vil blive afhørt i løbet af søndagen.

De mistænkes for at have stjålet gummibåden i Helsingør.

Manden med identitetspapirer er mistænkt for menneskesmugling, mens politiet mistænker manden uden id-papirer for at have krydset Øresund i håb om at søge asyl i Sverige.

Ifølge Aftonbladet er det stadig uklart, hvor gamle mændene er, og om manden med identitetspapirer er svensk statsborgere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik