To mænd i fængsel for at lyve i retten

To mænd er hver især netop blevet idømt 60 dages fængsel at lyve i retten, hvilke skete, da de afgav falsk vidneforklaring under en retssag i 2007, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Den ene, en 22-årig tidligere ansat ved Post Danmark, vidnede falsk i retten, da han i maj 2007 fik otte måneders fængsel for
bedrageri for mere end 200.000 kroner. Det samme gjorde hans
26-årige ven, der nu er blevet dømt for medvirken til falsk
vidneforklaring. Den 22-årige arbejdede i 2007 som postbud i
Hillerød. Han havde fået fat i en fremmed mands dankort, som han
havde »købt«. Dankortet var spærret, men det betød i første
omgang ikke noget. Postbudet gik ind på internettet og bestilte
computervarer, mobiltelefoner og andre varer. Han opdigtede en
række forskellige navne på modtagerne men tilknyttede ægte
adresser fra den postrute, han havde som pakkepost.