Mæglere vejrer morgenluft

Sommerhuse: Der er ved at komme fart på salget af sommerhuse, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er ikke alle turister, der ligger på stranden og slikker solskin i disse dage. Nogle bruger sommermånederne til at se på - og ikke mindst købe - fritidsbolig.

Fra ejendomsmæglere på Nordkysten lyder det samstemmende, at sommeren 2013 er et godt år for salg af sommerboliger.

- Vi har haft en en rigtigt god juni og juli, siger Mads Wingaard fra DanBolig, Tisvildeleje.

- Sæsonen kom sent i gang på grund af den lange vinter. Men der er nu kommet en langt større interesse - uden at vi skal tale det op i forhold til prisstigninger.

Det, der bliver solgt, er typisk de »friske varer«, der ligger til nye realistiske priser, mens der er et efterslæb fra de dårlige år på mange sommerhuse stadigvæk.

- Køberne er meget bevidste og ved godt, hvad tingene skal koste i dag.

Mads Wingaards fornemmelse for markedet bekræftes af Annette Egelund fra Nybolig, Gilleleje, Helsinge og Rågeleje.

Der er p.t. 700 fritidshuse til salg mod 1100 på samme tid sidste år - et udtryk for, at mange har taget boligen »af markedet«, men også for, at der sælges mere end før.

- Uden at det er sensationelt, så ligger vi væsentligt foran sidste år. For mit eget vedkommende er det nok 15-20 procent, lyder det fra ejendomsmægler Annette Egelund, Nybolig.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik