Madsen vil bevise sin uskyld: Vil have nye undersøgelser af ubåd

Peter Madsen mener, at Kim Wall døde i en ulykke. Han anmoder om, at politiet foretager nye undersøgelser.

Den drabstiltalte ubådsbygger Peter Madsen hævder, at Kim Wall døde af en gasulykke i ubåden.

Derfor har han med sin forsvarer, advokat Betina Hald Engmark, anmodet om, at Københavns Politi foretager yderligere undersøgelser, som eventuelt kan styrke Madsens påstand.

Det har Københavns Byret dog afvist i en kendelse, skriver BT. 

I retten 8. marts fortalte Peter Madsen, at han begik nogle fejl, da han skulle afslutte et dyk om bord med Kim Wall.

Nogle ventiler blev håndteret forkert, og da han ved overfladen gik på dækket for at håndtere et dybderor, skete ulykken.

 
 
Foto: TV 2

På grund af ventilerne og en kørende motor blev der i ubåden skabt et undertryk. Det gjorde, at dækslugen ikke kunne åbnes, hævder han. Og det skete vel at mærke, mens Madsen var på dæk, og Kim Wall var i båden.

Da han endelig fik lugen op, var det for sent. 

Obduktionen af den svenske journalist underbygger tilsyneladende ikke Peter Madsens forklaring om, at hun døde af kulilteforgiftning, lød det også i retten forleden. 

Ifølge Ekstra Bladet har Betina Hald Engmark kæret byrettens kendelse om, at politiet ikke skal foretage de ekstra undersøgelser.

I næste uge fortsætter den spektakulære retssag, hvor Peter Madsen igen vil blive afhørt.

/ritzau/

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Retten i Roskilde

Bedrog svage og ældre for millioner: Mand fra Greve fængslet

Lucas Kragh Christiansen

Politiet efterlyser igen mistænkt med nyt foto fra efterforskningen

Magnus Buhl Hansen

playMagnus Buhl Hansen blev dræbt af vanvidsbilist på Langebro - retssagen er udskudt

20200216-111000-L-1920x1280we

Fire mænd dømt i spektakulær sag om kokain fra fragtskib

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere