Må kun gå på asfalt: Spejdergruppe går 60 kilometer

En lille gruppe unge spejdere har ladet pløkkerne blive hjemme. De må nemlig hverken betræde jord eller græs på deres vandring denne weekend.

I bæltet har de stadig deres knive, save, kopper og tallerkner.

Men teltpløkkerne er der ikke brug for denne weekend, hvor 11 unge, blå spejdere fra Ræven Skibby Trop og Flok går til Rådhuspladsen i København. 

quote De får måske set nogle med hatten i hånden foran supermarkedet, eller de ser måske cyklister uden cykelhjelm.

Gruppeleder Brian Petersen

Gruppen har nemlig givet sig selv det benspænd, at de ikke må røre hverken jord eller græs hele vejen.

Turen foregår på hård asfalt, så teltene må stå uden barduner, når de i aften bliver slået op foran TV 2 Lorrys redaktionslokaler på Frederiksberg. 

Her bliver det ikke noget problem at falde til ro. 

Ingen af de unge er nemlig vant til at gå så langt og slet ikke på asfalt, fortæller Victor "Lystig" Enemark Cruse til TV 2 Lorry.

- Jeg tror bare, jeg vil slappe lidt af, og hvile mine fødder. Så jeg er klar til i morgen, siger han. 

Gimmicken er en forlængelse af et arrangemt sidste år, hvor spejderne gik langs stien ved Roskilde Fjord.

Her måtte de ikke røre asfalt, så der er altså vendt op og ned på tingene. 

- Spejdere har jo ikke kun noget med naturen at gøre. Hvis man tror det, skyldes det nok fordomme. Spejderne skal værne om naturen, men de skal også være en del af samfundet, så tanken er, at de får talt en masse på denne tur. De får måske set nogle med hatten i hånden foran supermarkedet, eller de ser måske cyklister uden cykelhjelm, og så sætter det forhåbentligt gang i dialogen, fortæller gruppelederen Brian Petersen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik