Lysdesigner fra House of Cards skaber nordlys i Tivoli

Der er som regel masser af farvet lys i Tivoli - men direktionen har taget et længee skridt op ad stigen og skabt nordlys med hjælp fra en kendt lysdesigner.

Man kan roligt sige, at der bliver kastet nyt lys på Tivoli i København for tiden.

I anledning af den nyskabte tradition om at åbne Tivoli i vintermånederne, kaldet Vinter i Tivoli, er den gamle forlystelseshave i midten af hovedstaden nemlig også oplyst på helt ekstravagant vis.

I sig selv er det ingen nyhed, at der både er masser af lys og farver i Tivoli, men denne vinter er det alligevel lidt mere end sædvanligt.

Samtidig med at resten af København er oplyst alskens farver under dette års Copenhagen Light Festival, har Tivoli nemlig allieret sig med én af de helt store lysdesignere.

Kendt lysdesigner har skabt unik lysoplevelse

Han hedder Jesper Kongshaug, og er blandt andet kendt for at have sat lys på Capitol Hill til indspilningen af introsekvensen fra Netflix-serien om Underwood-parret; House of Cards.

quote Det er første gang nogensinde, at man skaber den form for lysoplevelse i luften

Jesper Kongshaug, lysdesigner i Tivoli

I Tivoli replikerer lysdesignet nordlys med blændende effekt, hvor ambitionen er at tage publikum med på en regulær lys-rejse.

- Det er første gang nogensinde, at man skaber den form for lysoplevelse i luften, og det kræver et særligt laserlys. Jeg har selv set nordlys i Tromsø og Grønland, og mit værk er inspireret af oplevelserne, siger Jesper Kongshaug om sin installation.

Det sagnomspundne lys, der skabes af elektriske spændinger over polerne, kan kun yderst sjældent opleves over Danmark - men med lysinstallationen kan gæsterne i Tivoli altså komme et lille skridt nærmere at opleve fænomenet i virkeligheden.

Med laserlys, en elektronisk lydcollage og røgeffekter har Jesper Kongshaug badet Plænen i Tivoli i det kunstige nordlys.

- Jeg glemmer aldrig en kold vinternat, da jeg så det imponerende nordlys i den grønlandske by Sisimiut. Tusindvis af hunde gøede op mod himlen, fordi de vidste, at når nordlyset kommer, så er vinteren på vej, og så skal de ud og køre med slæde. På samme måde har jeg her skabt en helhedsoplevelse af lys- og lydeffekter, lyder det fra lysdesigneren.

Målet er, at forlystelseshaven skal måle sig med de bedste i branchen internationalt.

Se det flotte lys i videoen over artiklen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik