Foto: TV2/Lorry

Lys igen på undervandsskulpturer

Det ser lyst ud for Agnete og Havmanden i Slotsholms Kanal i København, skriver Politiken.

Københavns Kommune har nemlig betalt 175.000 kroner for nye projektører, der kan oplyse undervandsskulpturen ved Højbro Plads.

Bronzeskulpturen blev nedsænket i 1992 og frem til 2011 var der installeret lys, så forbipasserende kunne se havfamilien om aftenen og natten.

At lyset nu vender tilbage skal ikke mindst tilskrives kunstneren Suste Bonnén, som står bag skulpturen. Hun har krævet, at Agnete og Havmanden blev stillet på depot, hvis ikke kommunen genskabte lyset.