Foto: Søren Bidstrup, Scanpix

Lyngby-Taarbæks unge er drukmåse: Politikere bekymrede

Lyngby-Taarbæks politikere er bekymrede for de unge i kommunen, der har mere hang til alkohol end gennemsnittet.

De unge i Lyngby-Taarbæk drikker mere og oftere end resten af landet, og så har flere prøvet lattergas og hash. 

Og det bekymrer kommunens politikere, der nu går i aktion.

Flere har prøvet at ryge hash og prøvet lattergas, ja, så må vi da være bekymret og handle på den viden.

Dorthe la Cour, Kons., formand for Børne- og Ungdomsudvalget, 

- Når de unge i vores kommune ryger mere, drikker hyppigere og mere end landsgennemsnittet, og også at flere har prøvet at ryge hash og prøvet lattergas, ja, så må vi da være bekymret og handle på den viden, siger formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Dorthe la Cour, Kons. i en pressemeddelelse.

De skræmmende tal kommer fra Ungeprofilundersøgelsen, som Lyngby-Taarbæk har deltaget i. 

Læs også Borgmester trækker tilladelse til ølløb: "Det er en abefest"

20 procent af de unge har drukket fem genstande mellem seks og ni gange i de sidste 30 dage.

Derudover har 62 procent af de unge mænd prøvet hash, mens det kun gælder 39 procent i hele landet. Derudover hat især drengene indenfor de sidste 12 måneder prøvet lattergas væsentlig flere gange end landsgennemsnittet.

Læs også Unges fredagsfester skal stoppes med drastisk skridt

 Nu skal der handles

Nu sætter kommunen ind.

- Vi har i udvalget besluttet en forstærket indsats overfor de unges brug af stoffer. En indsats der skal sættes i værk allerede i august måned i år. Fokus er på målrettet information til forældrene og det skal ske i samarbejde med skolebestyrelserne, elevrådene og Ungerådet i kommunen, siger Dorthe la Cour, Kons.

Også Henriette Breum, Venstre, finder det vigtigt, at flere involveres i indsatsen og særligt de unge selv:

- Det er rigtig vigtigt at sikre en aktiv involvering af de unge igennem både elevråd og ungeråd. Og vi bliver nødt til at få endnu mere fokus på SSP samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi for at vende udviklingen, siger hun. 

Læs også Danmarkskort afslører drikkevaner: Whiskeybæltet drikker mest

Drukmåse med mange venner

 Men selvom det ser skidt ud, er der også gode nedslagspunkter.

- Selvom vi må rynke øjenbrynene et par steder, er det rigtig godt, at de unge synes, at de har gode sociale relationer og indgår i fællesskaber, og at de har nemt ved at tale med forældrene. Og netop derfor kan forældrene også være med til at gøre noget ved de mere negative ting, siger Henriette Breum, Venstre.