Lyngby præsenterer blodrødt regnskab fra successæson

Lyngby er alvorligt truet på eksistensen, men har penge nok til resten af 2018, viser regnskab.

2016/2017-sæsonen endte i triumf for Lyngby BK, som overraskende vandt superligabronze. Men medaljerne var ikke nok til at sikre et godt regnskab.

Tirsdag offentliggjorde Lyngby det længe ventede regnskab for 2016/2017-sæsonen, og det viste et kæmpe underskud på 11,7 millioner kroner før skat.

Klubben fik en kapitaltilførsel på 30 millioner kroner og havde i sommer en egenkapital på 12,8 millioner kroner.

Underskuddet holdt op mod egenkapitalen får de eksterne revisorer, som har kigget Lyngbys regnskab igennem, til at male potentielt dystre fremtidsudsigter for klubben. 

- Vi gør opmærksom på, at der er væsentlig usikkerhed, idet der kan rejses betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften, skriver revisorerne i rapporten.

Ledelsen slår dog fast, at der er likviditet nok til at fortsætte driften i hele 2018.

Det blodrøde regnskab kommer i kølvandet på en anden kritisk nyhed for Lyngby BK.

Klubbens ejer, Hellerup Finans A/S, er angiveligt i gang med at dreje nøglen om, og dermed er det uvist, hvor flere kapitaltilførsler skal komme fra.

Det var Hellerup Finans, som tilførte klubben de 30 millioner kroner i kontanter, som var med til at holde hånden økonomisk under klubben i sidste sæson.

 

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

Nicolai Geertsen

playDe ringer fra hele verden for at høre om danskers helt vilde scoring

20201101-171511-l-1920x1276we.jpg

FCK-spiller ramt af corona

Lyngby-Taarbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere