Lyngby imponerer og spiller sig sikkert videre i Europa

Lyngby er efter sidste sæsons tredjeplads i Superligaen med i Europa League i denne sæson. I dag spillede de sig endnu engang videre i turneringen.

Lyngby er kommet godt i gang med sin Europa League-kampagn, og torsdag gik det endnu en gang ud over slovakiske Slovan Bratislava, som Lyngby hjemme besejrede 2-1.

Det første opgør i anden kvalifikationsrunde til turneringen var endt med en overraskende flot Lyngby-sejr på 1-0 i Slovakiet, og dermed avancerer Lyngby til tredje kvalifikationsrunde med en samlet 3-1-sejr.

quote Jeg er utrolig stolt over, at vi har klaret det så godt. Hele vores plan var, at modstanderen først skulle finde ud af, hvor gode vi var, når vi havde slået dem ud.

David Nielsen, Cheftræner, Lyngby Boldklub

- Jeg er utrolig stolt over, at vi har klaret det så godt. Hele vores plan var, at modstanderen først skulle finde ud af, hvor gode vi var, når vi havde slået dem ud, siger cheftræner David Nielsen til TV 3 Sport.

Her venter der dog angiveligt hårdere modstand for Lyngby, når russiske FC Krasnodar venter i to opgør.

Lyngby-træner David Nielsen havde før returkampen lovet, at Lyngby ville angribe i stedet for at forsøge at forsvare 1-0-forspringe, og det levede de kongeblå op til i dag.

Efter otte minutter begik Martin Ørnskov dog straffespark, men målmand Mikkel Andersen leverede en fornem redning efterfølgende, da han snuppede Robert Vitteks spark.

I stedet var det Lyngby, der kom foran på et straffespark efter 19 minutter, da en Bratislava-spiller havde hånd på et hovedstød fra Jeppe Kjær, og Mikkel Rygaard Jensen var efterfølgende sikkerheden selv og sendte bolden i mål til en 1-0-føring.

quote Jeg tror, at vi har haft godt af den udvikling, som vi har haft, når man tænker på, at vi spillede 1. division for mindre end to år siden. Det kan vi godt være stolte af i Lyngby.

David Nielsen, Cheftræner, Lyngby Boldklub

Efter en halv time øgede Lyngby efter et hjørnespark. Inde i feltet fik Martin Ørnskov først sat hovedet på bolden. Den dumpede efterfølgende ned foran ham igen, og Ørnskov sparkede Lyngby på 2-0 fra tæt hold.

- Jeg tror, at vi har haft godt af den udvikling, som vi har haft, når man tænker på, at vi spillede 1. division for mindre end to år siden. Det kan vi godt være stolte af i Lyngby, siger David Nielsen til TV 3 Sport. 

Lyngby kunne endda tillade sig at brænde et straffespark efter 67 minutter, da Thomas Sørensen hamrede bolden på overliggeren.

I slutminutterne fik gæsterne lov at reducere, da Filip Orsula trykkede af fra kanten af Lyngbys målfelt. Bolden strøg ind bag Mikkel Andersen til 1-2 for Bratislava.

I næste kvalifikationsrunde venter russiske FC Krasnodar, der blev nummer fire i den russiske lige i den seneste sæson, og senest nåede i ottendedelsfinalen i Europa League.

Efter tredje kvalifikationsrunde mod russerne venter to playoffkampe, før man ved, hvilke hold der er klar til gruppespillet i turneringen.

Kampene mod FC Krasnodar spilles 27. juli med returopgør 3. august.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

Nicolai Geertsen

playDe ringer fra hele verden for at høre om danskers helt vilde scoring

20201101-171511-l-1920x1276we.jpg

FCK-spiller ramt af corona

Lyngby-Taarbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere