Lyngby er presset efter nederlag i Horsens

Horsens havde startvanskeligheder mod et svagt Lyngby-hold, men fik alligevel en vigtig sejr i bundstriden.

Det ser kritisk ud for Lyngby i bundstriden, men samtidig lyst ud for AC Horsens, der overbevisende vandt opgøret over sjællænderne med 2-0.
Dermed tager Horsens et stort skridt væk fra nedrykningsstregen, mens Lyngby nærmer sig bunden og nu blot er et enkelt point fra AaB under stregen.
Inden kampen havde hjemmeholdet Horsens blot scoret ét mål i dets seneste fem kampe, og i perioder blev holdets scoringsproblemer da også udstillet.
Holdet burde have udnyttet bedre, at Lyngby spillede særdeles defensivt og i løbet af første halvleg blot havde ét reelt angreb, men der gik næsten 40 minutter, inden Horsens for alvor testede Lyngbys målmand Rune Pedersen.
Forinden havde tilskuerne været vidner til store offensive problemer hos hjemmeholdet. Alt for ofte fløj et indlæg langt over feltet, eller også blev bolden smidt for fødderne af en Lyngby-spiller, som kunne sparke den væk.
Til gengæld viste Horsens også indimellem takter, som peger mod bedre scoringsmæssige tider.
Særligt lige inden og efter pausen blev der lagt et massivt pres på Lyngby, og Horsens-spillerne tog sig omsider mod til at skyde på mål i stedet for at spille bolden rundt på snævre steder.
Lyngbys Rune Pedersen burde dog have snuppet skuddet fra Horsens' bedste, Kenan Hajdarevic, som scorede et af jydernes sjældne mål.
Efter scoringen forsøgte Lyngby at skubbe spillet længere frem på banen, men holdet ville ikke satse for alvor, så Horsens blev ikke presset tilbage, og scoringen til 2-0 faldt efter en periode med modløst Lyngby-spil.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik