Lykketoft i skole hos Ritt B.

Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) har haft held til at slå sprækker i Socialdemokratiets ledelse med sin invitation til debat i "den røde skole" for at give nyt liv til partiet efter det forsmædelige valgnederlag, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.

Partiformand Helle Thorning-Schmidt har gjort det klart, at hun ikke agter at deltage i det oprørske initiativ fra partiforeningen i København. Men Thornings tætte politiske sparringspartner, tidligere S-formand og medlem af ledelsen Mogens Lykketoft har meldt sig i den røde skole, der over fire debatmøder i København i foråret vil diskutere moderne socialdemokratiske bud på en klar og selvstændig profil af partiet.

»Fornyelse kommer fra
mange kilder, og jeg er spændt på, om der er noget, jeg ikke har
hørt før. Man havde ikke behøvet at annoncere sine initiativer
til at tænke nyt og anderledes som en kritik af den siddende
ledelse. Men den metode har Ritt benyttet de seneste 30 år,«
siger Mogens Lykketoft.

Gruppeformand Carsten Hansen (S) siger,
at det står enhver frit for at melde sig i Ritts røde
skole.»Hvis Mogens gerne vil være med, skal han også være med,
og det kan måske bringe noget realisme ind i debatten. Vi har
alene anfægtet Ritts måde at gøre det på. Som for 30 år siden,
da der var to store fløje i partiet, kunne Ritt splitte folk med
kritik uden selv at komme med konstruktive forslag,« siger han.

Ritt Bjerregaard lancerede i denne uge sit initiativ som et
sylespidst angreb på den politik og strategi, som partiet med
Thorning i spidsen valgte at føre valgkamp på. Kritikken er
Lykketoft ikke enig i.»Nej, jeg har været dybt involveret i
partiets politiske diskussioner og været enig i partiets
kampagne.

Jeg har ingen kritiske bemærkninger, men det skal ikke
afskære mig fra at deltage i debatten,« siger han.Også
ledelsesmedlem Mette Frederiksen bakker op om initiativet og vil
gerne deltage i flere møder.»Det centrale er, at københavnerne
vil have en offensiv diskussion om, hvad der skal være vores
politik og strategi.

At jeg ikke er enig i alt, hvad der står i
oplægget, skal ikke skygge for, at det er en nødvendig
diskussion,« siger hun.Foreløbig har 180 socialdemokrater meldt
sig til skolestart - heraf en »stor håndfuld«
folketingsmedlemmer, oplyser Jan Salling Kristensen, formand for
socialdemokraterne i København.

»Det viser, at der er et kæmpe
behov i partiet for at diskutere politik på en fordomsfri måde,«
siger han og understreger, at alle emner er til debat på
møderne. Også følsomme emner som udlændinge og skat, som
S-toppen længe har lagt død.Ingen hellige emner»Der er ingen
hellige emner.

Alt kan diskuteres og tages alvorligt. Det
betyder, at vi også skal se på beskatning af boligejerne, når
der er stillet en skattekommission i udsigt. Debatten er vigtig,
uanset om partiet holder fast i den nuværende kurs,« mener Jan
Salling Kristensen.Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard
ønskede i går ikke at kommentere sine nye elever.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik