Lundtoftegade bryder med ghetto-mentalitet

Tillid og tryghed er på vej op i det udsatte boligområde Lundtoftegade på Nørrebro.

00:15

1 af 2

Beboere i ghettoområder kender ofte ikke naboen - og de har ikke megen tillid til de andre i området. Det viser en undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling.

Men hvis man opretter beboernetværk for de ældre og lege-muligheder for børnefamilier, så sker der noget. Det har de blandt andet gjort i det udsatte boligområde Lundtoftegade på Nørrebro i København.

Det betyder blandt andet, at beboerne føler sig mere trygge, og at udgifterne til hærværk er faldet dramatisk. For 10 år siden brugte man cirka en million kroner om året på at udbedre hærværksskader - i dag hedder tallet 100.000 kroner om året.

Boligområdet kæmper dog stadig med udpræget hashhandel, fortæller Kenneth Fuglsang, der er leder af det boligsociale arbejde i Lundtoftegade.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret