Lukningstruet: Kommune nægter at støtte mobil sexklinik

Den populære mobile sexklinik "Sexelancen" er lukningstruet efter afslag på økonomisk støtte.

Sexelancen kan have kørt sin sidste tur i gaderne på Vesterbro i København.

Dermed vil dørene være lukket i til briks, håndsprit, kondomer og en større tryghed som prostitueret. 

Det skriver DR P4 København.

quote Den yderste konsekvens er, at vi må lukke ned. Det vil vi meget nødigt gøre.

Michael Lodberg Olsen, Foreningen Minoritet

Afslag på støtte

Den rullende sexklinik, som er indrettet i en gammel ambulance, startede op for et år siden for at give gadens sexarbejdere tryggere arbejdsforhold.

Men efter afslag om økonomisk støtte fra Københavns Kommune er udsigterne for Sexelancen ikke gode.

Hvad er Sexelancen?

  • Sexelancen er et alternativ til at sælge sex på gaden, hvor de prostituerede kan tage kunder med ind.
  • Den er indrettet med en stol, en stang og en briks. 
  • Derudover er der glidecreme, håndsprit, bind, kondomer og lommetørklæder.

- Den yderste konsekvens er, at vi må lukke ned. Det vil vi meget nødigt gøre, siger Michael Lodberg Olsen fra Foreningen Minoritet, som sammen med Sexarbejdernes Interesse Organisation står bag Sexelancen, til DR P4 København.

Ifølge foreningen er erfaringerne med Sexelancen nemlig gode:

- Vi har skabt et tilbud, der skaber bedre sikkerhed for gadens sexarbejdere, som op til 45 procent af gangene bliver udsat for eller modtager trusler om vold. Sexelancen har været brugt mange gange nu, og der har ikke været en eneste anmeldelse om vold omkring eller i Sexelancen, siger Michael Lodberg Olsen til DR P4 København.

I alt 80 gange har den været i brug.

Socialborgmester: De er i en udsat situation

Det har ikke været muligt for os at få en kommentar fra Socialborgmester Jesper Christensen (S), Københavns Kommune, men i afslaget til Sexelancen skriver han blandt andet:

- Der er ingen tvivl om, at sexarbejdere, der arbejder på gaden i København, er i en meget udsat situation. Jeg mener dog, at Sexelancen ligger uden for rammerne for, hvad kommunen kan støtte økonomisk.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik