Lukning af skoler bliver udskudt

Skoleudvalget i Egedal Kommune har nu afvist administrationens forslag til en ny skolestruktur i Egedal Kommune, hvor fem skoler ud af 13 skolebygninger skulle lukke, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det var vigtigt, at vi kunne ende mødet med at være enige, fordi det er så vigtigt et område. Så vi kiggede på de forskellige muligheder, og skulle så finde ud af, hvad vi kunne blive enige om, siger Karsten Søndergaard (V), der er formand for Skoleudvalget.

Politikerne spiller i stedet ud med et helt nyt notat om »Fremtidens skole i Egedal 2013-2018«, hvor det er tanken, at det kommende år skal bruges på at få udarbejdet en række politikker og analyser på skoleområdet, før spørgsmålet om en ny skolestruktur kan komme på tale.

- Det her handler om indhold før struktur eller omvendt. Og nogle af tingene tror jeg, det kunne have været godt at få besluttet, inden vi snakkede indhold, men nu gør vi det så omvendt. Der er jo ikke nogen facitliste.

Forslaget om, hvorvidt vi skulle lave fire distriktsskoler kunne jeg dog godt tænke mig, at vi havde besluttet at sende i høring, så vi kunne finde ud af, om det er det, vi skal, siger Karsten Søndergaard.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik