Amager Bios store scene Foto: Presse

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Lukker i otte måneder: Populært spillested skal renoveres

I det meste af 2018 skal Amager Bio istandsættes og forbedres. Derfor vil der være lukket i en lang periode.

Spillestedet Amager Bio kommer det meste af 2018 til at være under ombygning, og lukker derfor dørene, mens renoveringen pågår.

Helst præcist vil det populære koncertsted være lukket i mere end otte måneder, når arbejdet starter den 1. marts og efter planen slutter den 15. november sidst på året. Det skriver Amager Bladet.

Læs også For første gang nogensinde: Roskilde Festival udskifter toiletter

Udover at der kommer til at blive plads til flere gæster i den gamle biografsal, så vil det store renoveringsarbejde udmønte sig i et helt nyt indgangsparti, flere toiletter og en stor garderobe, der afløser de to små garderober, der er i dag.

Her ses byggeplanerne for spillestedet Foto: Rambøll / Effekt

'Amager Bio On Tour'

Men det er ikke kun publikum, der kommer til at nyde godt af de nye ændringer. Backstage bliver de optrædende musikerne forkælet med bedre faciliterer i form af flere baderum og i det hele taget større lokaler.

Projektet indbefatter ifølge Amager Bladet også de tilstødende bygninger, som huser det selvstændige børne- og ungdomsteater ZeBU. Her er det meningen, at man fremover kan forbinde de to scener med en fælles foyer som samlingspunkt.

Selv om Amager Bio altså vil være lukket det meste af 2018, vil spillestedet under navnet ’Amager Bio On Tour’ arrangere koncerter rundt omkring i regionen med den faste samarbejdspartner Musikforeningen 5-øren.

Læs også Spillested advarer: Hold jer langt væk fra denne billethaj