Lukas Graham er nomineret til en Billboard Music Awards 2017. Foto: Jens Nørgaard Larsen - Scanpix

Lukas Graham nomineret til verdenskendt pris

Det efterhånden verdenskendte band er nomineret til en af de største musikpriser.

Det er gået stærkt for bandet Lukas Graham de seneste år. Forrige år var bandet et af de mest omtalte i USA, de har optrådt i alverdens store talkshows og været nomineret til en lang række priser. 

Og nu jagter bandet endnu en pris. De er nomineret i kategorien 'Top new artist' - oversat til dansk 'bedste nye kunstner' til den fornemme prisuddeling  Billboard Music Awards 2017.

Det er megahittet '7 Years', der har bragt en nomination med sig. Sangen lå adskillige uger i toppen af de amerikanske hitlister. 

Læs også Ulige Numre-forsanger debuterer solo på Roskilde Festival

Lukas Graham har tidligere været nomineret ved MTV European Music Aawards, BBC Music Aawards og den amerikanske Grammy. Dog uden at få en statuette med sig hjem til Danmark. 

Den danske gruppe er oppe mod en række andre eftertragtede navne for eksempel Alessia Cara og Zayn, som er tidligere medlem af det berømte drengeband 'One Direction'.

Læs også Jazz-festival afviser beskyldninger om apartheid